Den traditionelle byggeskik på Læsø med såkaldt tængede tage af tang - eller rettere ålegræs - opstod i sin tid som “en dyd af nødvendighed”, fordi der på Læsø ikke var tilstrækkelig med tagrør, som kunne bruges til stråtag. I bestræbelserne på at skabe en brugbar klimaskærm med de forhåndenværende ressourcer, udviklede læsøboerne derfor en teknik, der gjorde ålegræs egnet som tækkemateriale.


Tilbage i middelalderen var udvinding af salt læsøboernes primære ernæringsgrundlag. Men der opstod et alvorligt problem. Den ekstensive saltproduktion kastede efterhånden øen ud i en alvorlig økologisk katastrofe, idet den massive efterspørgsel efter brænde til syderierne førte til, at øen blev træløs i 1600-tallet. Som følge heraf ophørte produktionen af salt, og en omfattende sandflugt fulgte i kølvandet. Store dele af øen blev ubeboelig, og landbrugets vilkår kraftig forringet. Læsøboerne måtte derfor finde nye erhverv, og mens øens mænd tog hyre på handels- og fragtskibe, blev kvinderne hjemme og tog sig af de landlige pligter, herunder husbyggeri. Det var et hårdt liv, som krævede slid og maksimal udnyttelse af de få ressourcer, der fandtes. På den måde opstod brugen af ålegræs som tagmateriale.

Man kan sammenligne tangtagenes byggeteknik med håndarbejdet, læsøkvinderne kendte fra forarbejdning af fåreuld. De skalerede, så at sige, deres håndarbejdsteknikker op, og udviklede det til en tængemetode, som er helt unik for Læsø.












STUDIO SEAGRASS APS       CVR 39016206   Hello@studioseagrass.com