Tangtaget er en meget simpel form for tag, som ikke kræver den store håndværksmæssige kunnen at udføre. Til gengæld kræver det enorme mængder af ålegræs, og metoden er besværlig og arbejdskrævende. I dag har maskiner erstattet nogle af de arbejdskrævende processer, men det ændrer ikke på, at det stadig er ekstremt omkostningsfuldt at opføre et tangtag. Der er derfor behov for at finde en mere rationel måde, hvorpå man kan anvende ålegræs som tagmateriale, hvis tangtaget skal udbredes på en miljømæssig såvel som økonomisk bæredygtig måde.


Der anvendes omkring 35 tons ålegræs til et tangtag, men det er kun den nederste del af taget, der er fastgjort. Den ældgamle byggeteknik, som stadig benyttes i dag, består i, at man nederst på taget binder store “vaskere” af snoet ålegræs fast til lægterne, indtil der er etableret en op mod 180 cm. tyk vold hele vejen rundt om taget. Oven på denne “vaskervold” lægger man resten af taget - som løst ålegræs i halvanden meters tykkelse, der trampes fast ved, at man går i det.

Når det løse ålegræs er lagt op, lader man taget ligge en måneds tid. Meget lidt ålegræs flyver væk, resten falder sammen, og så fyldes der mere på, først efter en måneds tid og dernæst igen et år senere. Materialet vil fortsætte med at falde sammen under sin egen vægt i nogle år, men efterhånden vil ålegræsset “sætte sig” og blive en fast masse, som er velfungerende som klimaskærm og samtidig velisolerende og brandhæmmende.

Ålegræs har en god isoleringsevne, men er ikke det mest oplagte materiale til at holde et hus tæt for regn. Derfor behøver tagets tykkelse at komme op i 150 cm.  Man kan diskutere det rationelle og fornuftige i at anvende 35 tons ålegræs til at tætne et tag, men omvendt giver den tykke beklædning disse tage en usædvanlig lang levetid på 200-300 år.  





STUDIO SEAGRASS APS       CVR 39016206   Hello@studioseagrass.com